Om denne hjemmeside

Opdateret d. 28-01-2006
Baggrund
Jeg er født 1960 i Svendborg, døbt 'Klaus Peter Poulsen' i Landet kirke på Tåsinge, opvokset på Bornholm - og returnerede hertil i maj 2004 efter en del år 'ovre' i Danmark hvor jeg bl.a. uddannede mig til Kvalitets- & Måletekniker og blev gift med Anne Frandsen. Mine forældre er Hans Verner Poulsen og Inger Koefoed Poulsen.

'Hytterne' kommer dels fra Anne's bedsteforældres hus 'Hytten' - og dels af de 'hytter' som vores nuværende hus er opbygget af (se forsiden).

Hjemmesiden blev oprindeligt lavet for at jeg let kunne henvise til mit CV. Det virkede dog lidt ensomt, så jeg supplerede hurtigt med et 'privat rum' som var den egentlige hjemmeside. Det hele udviklede sig efterhånden, dels fordi link og emner tilføjes efter ønske fra venner og bekendte, dels fordi jeg selv anvender linksamlingen som min primære 'Portal' til nettet!

Fordelen ved at have sin egen portal er man selv bestemmer indholdet - og tilmed slipper for (de fleste) reklamer ;-)

Teknik
Hjemmesiden er opbygget med henblik på at være hurtig og overskuelig. Der anvendes CSS (HTML 4.0) - hviket burde betyde at alle nyere browsere kan vise siderne korrekt - med mindre du har valgt noget andet.

Hjemmesiden testes (p.t.) med danske versioner af Microsoft Internet Explorer 6 og Opera 7.

Statistik
Fra den 11/3-2001 til den 10/3-2002 havde hjemmesiden 818 besøg som kunne registreres med ZIP Stat. Mine egne besøg indgår ikke - så jeg er passeligt overrasket! Udvalgte statistikker fra perioden:

Statistik fra ZIP Stat
Statistik fra ZIP Stat
Statistik fra ZIP Stat

Historik
5.2 (28/01 2006):Mit CV er fjernet fordi det ikke har samme aktualitet efter at jeg er flyttet tilbage til Bornholm.
5.1 (26/01 2004):Flyttet hjemmesiden til domænet 'hytterne.dk' (hos cliche).
5.0 (19/03 2002):Nyt layout og ny teknik.
4.4 (19/07 2001):Tydeligere opdeling mellem linksamling og det personlige.
4.3 (09/03 2001):'Indhold' har afløst søgefunktionen.
4.2 (04/02 2001):'Klik-fri' menu anvendes i mit CV!
4.1 (09/11 2000):Tælleren er fjernet fordi den startede forfra - plus helt nye farver!
4.0 (16/06 2000):Nye farver og layout! Derudover er en lokal søgefunktion indført (med hjælp fra The JavaScript Source). Sitemap er fjernet igen.
3.1 (23/02 2000):Mindre layout-ændringer, små-fejl rettet og et nyt 'sitemap'.
3.0 (31/10 1999):Nyt layout, hastighedsoptimering og en tæller (på opfordring).
2.4 (22/09 1999):Farver ændret - og ændret tilbage (efter reklamation fra en bruger)!
2.3 (22/07 1999):Nyt lay-out hvor Style-sheets anvendes.
2.2 (14/05 1999):Forsiden er ændret til en 'Portal' og style-sheets testes.
2.1 (14/02 1999):Ok, lidt Java på fotosiden fra Lefkas blev det til aligevel.
2.0 (31/12 1998):JAVA er fjernet og bandlyst (oftest for langsomt - også med ISDN).
1.2 (06/09 1998):'Hotte links' fjernet. Tester også med Netscape Navigator.
1.1 (02/08 1998):Nye farver, denne revisionsside og 'hotte links' er tilføjet.
1.0 (25/07 1998):

Wauu - så lykkedes det! Jeg tester med Microsoft Internet Explorer.